22 74 28 68 susan@lindersvold.dk

 

E-sport styrker fællesskabet


 

 

Lindersvolds nye e-sportslokale er en investering i fællesskabet. I stedet for at de unge spiller alene på deres værelse, kan de nu dele deres interesse med hinanden, mens de øver sig på konflikthåndtering og holdånd.

 

Det startede med et problem. Mange af de unge beboere på Lindersvold er ivrige gamere, men personalet oplevede, at interessen for computerspil tog overhånd, og at de unge isolerede sig på deres værelser for at spille.

”Computerne blev mere interessante at være sammen med end alle os andre”, siger Thomas Mors Erichsen, der er ansat som lærer på Lindersvold. Derfor besluttede Botilbuddet Lindersvold og Lindersvold STU College, at der må􀀦e gøres noget. I slutningen af august åbnede dørene for et spritnyt e-sportslokale, hvor Thomas Mors Erichsen står for den daglige drift og undervisning.

”Vores ønske har været at skabe nogle rammer, der kan lokke de unge mennesker ud af deres værelser, og i stedet være en del af et hold, hvor vi kan arbejde med de mange pædagogiske muligheder, der er i e-sport, siger han.

 

Lettere at navigere i online-fællesskab

Der er nemlig mange lavthængende frugter i e-sport i forhold til det pædagogiske arbejde. Det mener Tom Rasmussen, der har hjulpet Lindersvold pædagogisk it-konsulent i Falcons e-sport, og han ser, at sårbare unge og unge med diagnoser kan få rigtig meget ud af at game sammen på et hold. ”Det er vores oplevelse, at den her gruppe af unge ofte har nogle særlige talenter, de kan bruge”, siger han.

Desuden kan gaming og e-sport noget socialt, som er ikke er ret meget andet, der kan: ”For at spille sammen behøver man ikke at tale det samme sprog”, forklarer han og sammenligner e-sport med fodbold, hvor man skal indgå i et fysisk fællesskab for at være med: ”I gamerverdenen spiller du online og anonymt, og for nogle unge er det lettere at navigere i.”

 

Værdi uanset niveau

Når de unge på Lindersvold går fra at spille computer på deres værelser til at spille sammen på et hold, svarer det til at gå fra at spille lidt bold i haven og til at blive medlem af en fodboldklub, siger Tom Rasmussen: ”På et hold som Lindersvold kommer der regler, struktur og det bliver en rig􀀛g sport. På sådan et hold bliver man fordelt roller, får ansvar og spillerne er dybt afhængige af hinanden, det er jo noget helt andet end at sidde på sit værelse og spille for sig selv.”

Selvom eleverne er på forskelligt niveau, betyder det ikke så meget, fortæller Thomas Mors Erichsen: ”Fordi vi spiller på et hold, handler det om holdets niveau. Alle har noget vigtigt at bidrage med, når vi spiller, uanset hvor meget erfaring, man kommer med. Det har stor betydning at alle kan deltage på lige fod”.

 

Alle gør sig umage

 

Det er Thomas Mors Erichsen oplevelse, at holddeltagerne tager spillet meget seriøst: ”Vi skal naturligvis lige finde hinanden, vi er stadig et ungt hold. Men allerede nu spørger de ind til turneringer, og de forventer af hinanden, at alle gør sig umage”, siger han.

Han har selv gamet siden han var barn, og han ved derfor, hvor mange muligheder, der er i e-sport. Der er både de konkrete færdigheder, som de unge skal lære at bruge i forbindelse med spillet, for eksempel livestreaming, grafisk design og videoredigering.

Men det at game sammen med andre handler også om at lære, hvordan man agerer, når tingene ikke går, som man selv vil, siger Thomas Mors Erichsen: ”I stedet for at blive irriteret eller sur på sig selv eller deres medspillere, så skal de lære at spørge sig selv: Hvad skal jeg så gøre næste gang? Eller: Hvordan kan jeg få løst den her konflikt på en god måde? Det er naturligvis noget, der går igen i al læring. Men fordi eleverne er enormt engagerede i spillet, bliver undervisningen meget motiverende for dem, og vi kan komme igennem med nogle ting, der ellers plejer at være svære.”

Mads kører bil med stil

Mads kører bil med stil

Mads, der bor på Botilbuddet Lindersvold, kører dagligt bofæller til og fra uddannelse og arbejde, og det er ren win-win: ”Jeg elsker at køre bil, og så er det også rart med pengene.”

Lille Prins og Ida er gode til at lytte

Lille Prins og Ida er gode til at lytte

To små shetlandsponyer er på rekordtid blevet en højtelsket del af Lindersvold. De er gode til at lytte, når livet føles svært, og så er de sjove at strigle og gå ture med. Vi ved det: Heste er særdeles velegnede som terapidyr.

6 gode grunde…

6 gode grunde…

…til at vælge Botilbuddet på Lindersvold: Det kan være en stor omvæltning at skulle starte forfra, på et nyt sted. Men bare rolig – du vil blive taget godt imod af os allesammen her på Lindersvold.

Spændende STU aktiviteter

Spændende STU aktiviteter

Der er rigtig godt gang i stedets STU-afdeling. Vi bruger årstiderne og dets højdepunkter når vi sammen skaber programmet som indeholder mange spændende og udviklende aktiviteter.

Artikler og nyheder fra Lindersvold

 

Mads kører bil med stil

Mads kører bil med stil

Mads, der bor på Botilbuddet Lindersvold, kører dagligt bofæller til og fra uddannelse og arbejde, og det er ren win-win: ”Jeg elsker at køre bil, og så er det også rart med pengene.”

Lille Prins og Ida er gode til at lytte

Lille Prins og Ida er gode til at lytte

To små shetlandsponyer er på rekordtid blevet en højtelsket del af Lindersvold. De er gode til at lytte, når livet føles svært, og så er de sjove at strigle og gå ture med. Vi ved det: Heste er særdeles velegnede som terapidyr.

6 gode grunde…

6 gode grunde…

…til at vælge Botilbuddet på Lindersvold: Det kan være en stor omvæltning at skulle starte forfra, på et nyt sted. Men bare rolig – du vil blive taget godt imod af os allesammen her på Lindersvold.

ADRESSE

 

Botilbuddet på Lindersvold
Lindersvoldvej 5A

4640 Faxe

CVR  27403573

KONTAKT OS

 

SKOLECENTRET

Opholdssted Sydsjælland · Opholdssted Sjælland · Opholdsstedet på Lindersvold