22 74 28 68 susan@lindersvold.dk
STU tilbud for unge med angst

 

Spændende STU aktiviteter


 

Der er rigtig godt gang i stedets STU-afdeling med et program fuld af ny læring og produktioner.  Vi bruger årstiderne og dets højdepunkter når vi sammen skaber programmet som indeholder mange spændende og udviklende aktiviteter.

 

Fuld fart i køkkenet hver fredag

Eleverne samlede æbler ind fra æbletræerne på Lindersvold. Derefter pressede de æblerne og fremstillede den mest fantastiske, hjemmelavede æblemost, som blev serveret for alle til frokosten på Lindersvold. Hver fredag er det elever fra STU’en og to lærere, der laver varm middagsmad til i alt 40 elever og højskoledeltagere. Alle glæder sig nu til fredagens frokost, som indtil nu har været yderst velsmagende.

 

Produktion på værksteder

Et andet projekt, der også blev sat i gang, var støberiet. Eleverne støbte lysestager i beton. Det blev nogle rigtig fine lysestager i forskellige størrelser og former. Særlige projekter i forbindelse med december måned: I december har STU’en haft gang i en masse små juleprojekter, hvor de bagte jødekager, lavede havregrynskugler og brændte mandler. Det blev solgt i vores lille bod. Der var ligeledes mulighed for smagsprøver til frokost, når alle var samlet fra Højskolen og Heldagsskolen

 

Traditionsrig juletur

Vores Juletur til Lübeck var en fantastisk dejlig tur, hvor alle hyggede sig. Vi fik stimuleret alle vores sanser, da vi gik igennem Lübeck med det store julemarked. Vi fik selvfølgelig smagt på deres gode marcipan og særlige pølser, som man kunne købe i boderne. Og vi fik set deres smukke og kreative udsmykninger op til jul. Vi havde en skøn dag sammen, hvor det sociale samvær var i højsædet.

 

I musikkens verden

I januar var overskriften ”I musikkens verden”. Vi har været på opdagelse i den fantastiske musikhistorie. Eleverne har læst om – og lyttet til – Beethoven. Der er lavet collage om komponisten John Williams: Hvem han er, og hvilken form for musik han komponerer. Eleverne har fordybet sig i emnet om John William og til alles store overraskelse har John Williams komponeret musik til nogle af de største film, der er lavet.

De unge valgte hvert et musikstykke, og ud fra det valgte musikstykke malede de et kunstværk. Det var et godt undervisningsforløb med fordybelse tværfagligt med fagene: Historie, kunst og dansk. Måneden kulminerede med at vi deltog i Vinterkoncert 2020 i Musikteateret Holstebro. Programmet var bl.a. med musik fra ”Schindlers Liste ”, som er komponeret af John Williams.

 

World Wide Art Competiton

Vi har også arbejdet med billedkunst bl.a. ved at deltage i en konkurrence hvor vi skulle lave en plakat under overskriften ”To the richness of life” hvor vi arbejdede sammen med deltagere fra Den Rejsende Højskole. Her er en lille film om det projekt:

Artikler og nyheder fra Lindersvold

 

Mads kører bil med stil

Mads kører bil med stil

Mads, der bor på Botilbuddet Lindersvold, kører dagligt bofæller til og fra uddannelse og arbejde, og det er ren win-win: ”Jeg elsker at køre bil, og så er det også rart med pengene.”

Lille Prins og Ida er gode til at lytte

Lille Prins og Ida er gode til at lytte

To små shetlandsponyer er på rekordtid blevet en højtelsket del af Lindersvold. De er gode til at lytte, når livet føles svært, og så er de sjove at strigle og gå ture med. Vi ved det: Heste er særdeles velegnede som terapidyr.

E-sport styrker fællesskabet

E-sport styrker fællesskabet

Lindersvolds nye e-sportslokale er en investering i fællesskabet. I stedet for at de unge spiller alene på deres værelse, kan de nu dele deres interesse med hinanden, mens de øver sig på konflikthåndtering og holdånd.

ADRESSE

 

Botilbuddet på Lindersvold
Lindersvoldvej 5A

4640 Faxe

CVR  27403573

KONTAKT OS

 

SKOLECENTRET

Opholdssted Sydsjælland · Opholdssted Sjælland · Opholdsstedet på Lindersvold