Spørgsmål & Svar
Hvad er Lindersvolds historie?
Lindersvold var mellem 1680 og 1724 år ejet af Merete Sophie Urne, som blev landskendt, da egnens bønder skrev en smædesang om hendes ondskab. I knap 150 år lå Lindersvold under Gavnø gods.
I 1808 nedbrændte Lindersvolds hovedbygning, hvorefter en ny blev opført i 1830.
Da Lindersvold i 1927 overgik til Julemærkekomiteen, gennemgik hovedbygningen en stor renovering, hvor den bl.a. fik en ny tilbygning. Derefter har bygningerne været brugt til amtslig behandlingsinstitution og derefter efterskole.
Den nuværende ejer, Fælleseje, købte og istandsatte bygningerne i 1994.
Hvad er Skolecentret Lindersvold?
Skolecenteret Lindersvold er et skolecenter beliggende i Faxe kommune, tæt ved Præstø fjord.
Skolecentret har til huse på det tidligere Lindersvold gods. Her ligger en række ikke-offentlige sociale tilbud, herunder en heldagsskole, et STU-tilbud, et opholdssted, et botilbud for voksne samt Den Rejsende Højskole på Sydsjælland.
De forskellige institutioner deler nogle af de fysiske rammer med hinanden og samarbejder omkring pædagogik og fritidsaktiviteter fx fælles sportsarrangementer, opsætning af årets teaterstykke mm.
Hvornår startede botilbuddet?
Opholdsstedet har eksisteret siden 2001.
Hvordan er botilbuddet organiseret rent juridisk?
Botilbuddet drives af nonprofit-fonden “Botilbuddet på Lindersvold” som har CVR nr27403573.
Botilbuddet drives i overensstemmelse med formålet, der er beskrevet i fondens vedtægter.
Socialtilsyn Øst fører tilsyn med fondens aktiviteter.
Hvordan er botilbuddet godkendt?
Botilbuddet på Lindersvold er godkendt af Socialtilsyn Øst som botilbud for voksne, jf. Lov om Social Service §107 og §108.
Kun godkendte tilbud kan optages på Tilbudsportalen.
Hvem fører tilsyn med botilbuddet?
Socialtilsyn Øst fører tilsyn med Botilbuddet på Lindersvold.
Du kan finde sidste rapport på Tilbudsportalen.
Hvordan samarbejder botilbuddet med de øvrige sociale tilbud på Lindersvold?
Botilbuddet har et pædagogisk samarbejde med de andre socialpædagogiske tilbud på Lindersvold, fx vedr. kompetenceudviklende kurser, pædagogiske dage og naturligvis i det daglige arbejde, hvis en ung fx modtager undervisning på stedets STU.
Der er et ugentlig stedmøde, hvor fælles aktiviteter og arrangementer planlægges og praktiske opgaver ift. pasning af parken mm. fordeles.
Botilbuddets leder er også leder af Opholdsstedet på Lindersvold og Heldagsskolen på Lindersvold.
Hvordan er botilbuddets økonomi organiseret?
Botilbuddet har et godkendt budget, som ligger til grund for beregningen af prisen for opholdstaksten. Indtægterne kommer fra de kommuner, der placerer borgere på stedet. Månedspriserne varierer afhængig af tilbud og behov.
Grundtaksten er i 2020 pr. måned 53.486,04 kr for §107.
For hver indskrevet borger er der en kontrakt mellem den anbringende kommune og botilbuddet.
Alle økonomiske midler, som Botilbuddet Lindersvold modtager, bliver brugt i overensstemmelse med budgettet, der har til formål at skabe et rummeligt og trygt bomiljø for beboerne, samt at yde pædagogisk støtte for unge, som ellers ikke ville formå, at få styr på deres eget liv.
Der bliver ført regnskab over alle økonomiske midler. Regnskaberne bliver revideret efter gældende regler.
Hvad bruges pengene på botilbuddet til?
Alle økonomiske midler, som Botilbuddet Lindersvold modtager bliver brugt i overensstemmelse med budgettet der har til formål at skabe trygge og rummelige rammer for beboerne på stedet. Budgettet godkendes af tilsynet.
Botilbuddet Lindersvold er en non-profit fond og der kan ikke trækkes penge ud fonden.
Har botilbuddet tegnet overenskomst?
Botilbuddet har ikke kunnet tegne overenskomst. Årsagen er, at ikke-offentlige bosteder kun kan lave ansættelseskontrakter med medarbejderne med én måneds opsigelse. Pædagogiske fagforeninger ønsker tre måneders opsigelse. Botilbuddet kan derfor kun yde én måneds opsigelse, fordi de anbringende kommuner, kontraktmæssigt kun vil godkende én måneds opsigelse ift. borgerkontrakterne.
Botilbuddet følger overenskomsten så vidt muligt.
Hvordan kan man komme til at arbejde på botilbuddet?
Medarbejderne på Botilbuddet Lindersvold besidder solide faglige kompetencer, holder af at etablere gode traditioner og rutiner samt at møde vores borgere med respekt og i øjenhøjde.
Nysgerrighed, vedholdenhed og fleksibilitet er også relevante egenskaber at have, samt vilje til at dele en interesse som beboerne i huset kan få gavn af – det kan være håndværk, hestehold, fitness eller anden sport, bageri, musik, teater eller andet.
Vi er altid på udkig efter kompetent og dedikeret personale, så kontakt venligst daglig leder Susan Henriksen, Tlf.: +45 22 74 28 68.
Sikker mail: susan@lindersvold.dk
ADRESSE
Botilbuddet på Lindersvold
Lindersvoldvej 5A
4640 Faxe
CVR 27403573



