Målgrupper
Pladser
Botilbuddet på Lindersvold er godkendt af Socialtilsyn Øst som botilbud for voksne, jf. Lov om Social Service §107. Vi har også §108 pladser.
Vi modtager som udgangspunkt unge voksne i alderen 18 – 26 år.
Vi modtager også unge på §43, nr. 5 (Barnets Lov) fra ca. 17 ½ år i overgangen til vores botilbudsparagraf §107 (SEL).
Botilbuddet har i alt 12 pladser.
Generelt om vores beboere
Målgruppen for Botilbuddet på Lindersvold er omsorgssvigtede borgere, der fra det 17. år ikke endnu magter at tage vare på sig selv af personlige eller sociale årsager. Målgruppen har behov for omsorg og støtte til at opbygge eget selvværd og personligt fundament samt til at styrke opbygningen af et socialt netværk.
Det er borgere, som pga. deres familiemæssige baggrund ikke har været i stand til at opbygge et personligt, socialt, fagligt og kulturelt fundament, som gør dem klar til at møde voksenlivets krav.
Målgruppen omfatter også borgere, der har været anbragt uden for hjemmet, og som har brug for fortsat socialpædagogisk støtte og omsorg.
Målgruppen omfatter borgere, som er sent udviklede, der har brug for afklaring i forhold til deres fremtidige omsorg og støtte i en så selvstændig tilværelse som muligt.
Målgruppen omfatter psykisk sårbare, der har brug for et stabilt struktureret socialt miljø som ramme for en sund udvikling i et fællesskab, hvor de oplever sig forstået og hjemme.
MÅLGRUPPER
Unge voksne med
- tilknytningsforstyrrelse
- stressreaktioner
- angst
- autismespektrumforstyrrelse
- psykosociale problemstillinger
- udviklingshæmning
- depression
- medfødt hjerneskade
Afgrænsning
Vi har valgt, at vi i vore rammer ikke kan rumme:
- Borgere som har et aktivt stofmisbrug
- Borgere som er indblandet i hård kriminalitet.
Målgruppen har behov for omsorg og støtte til at opbygge eget selvværd og personligt fundament samt til at styrke opbygningen af et socialt netværk.
ADRESSE
Botilbuddet på Lindersvold
Lindersvoldvej 5A
4640 Faxe
CVR 27403573